Læs om Mimers Brønd

Mimers Brønd er fyldt med visdomsvand

23.08.2016

Det er med glæde, at vi igen i år kan præsentere ungdomsklubben Mimers Brønd, som kirkerne i Lee, Hjorthede og Skjern driver i samarbejde med Nørreåskolen.

Mimers Brønd fra den nordiske mytologi er fyldt med visdomsvand. Dengang måtte man give noget i pant for at få del i vandet, og brønden var i øvrigt skarp bevogtet, for vandet var noget særligt. Vi skal nok passe på, at ingen falder i gryden, men i dag må alle få del i det særlige. 

Mimers Brønd er et sted, hvor børn og unge kan holde pause på en god måde. Vi har fire entusiastiske lærere, der underviser i drama, musik, madlavning og kunst. Klubben er for alle elever fra 4. – 9. klasse, og man behøver ikke at gå på Nørreåskolen for at kunne være med.

Udover eftermiddagene i klubben inviterer Mimers Brønd alle interesserede til Luciafest, en ungdomsgudstjeneste samt sæsonafslutningen hvor de 4 hold viser hvad de har lavet. Derudover tager Mimers Brønd med Ungdomsringen til Tivoli Friheden i Aarhus, hvor ungdomsklubbens band bl.a. skal spille. 

Den 13. oktober har vi en fælles start på skolen sammen med Morten Musicus, og klubberne begynder efter efterårsferien.

Velkommen til en ny sæson
Lee-Hjorthede-Skjern pastoratråd & Nørreåskolen.

Læs om alle klubberne her.

Del dette:
cookie information