Ungdomsklubben Mimers Brønd

Ungdomsklubben Mimers Brønd drives af kirkerne i Lee, Hjorthede og Skjern i samarbejde med Nørreåskolen.

Mimers Brønd fra den nordiske mytologi er fyldt med visdomsvand. Dengang måtte man give noget i pant for at få del i vandet, og brønden var i øvrigt skarp bevogtet, for vandet var noget særligt. Vi skal nok passe på, at ingen falder i gryden, men i dag må alle få del i det særlige. 

Mimers Brønd er et sted, hvor børn og unge kan holde pause på en god måde. Vi har fire entusiastiske lærere, der hver har en eftermiddag. Klubben er for alle elever fra 4. – 9. klasse, og man behøver ikke at gå på Nørreåskolen for at kunne være med.

Udover eftermiddagene i klubben inviterer Mimers Brønd alle familier til Luciafest (13.12.2018) og sæsonafslutningen, hvor de 4 hold viser hvad de har lavet. Derudover tager Mimers Brønd med Ungdomsringen til Tivoli Friheden i Aarhus (16.5.2019). 

Sæsonen begynder begynder efter efterårsferien.

Velkommen til en ny sæson
Lee-Hjorthede-Skjern pastoratråd & Nørreåskolen.

cookie information