Pinsesøndag fejrer vi Helligåndens komme. Vi kan både kende og erkende hinanden af hjerne og af hjerte. At kende hinanden af hjerte, er ifølge Jesus Helligåndens gave.

Fælles friluftsgudstjeneste for Lee, Hjorthede, Skjern og Hjermind kirker ved Ken Nørgaard Pedersen. Kom og nyd fællesskabet, naturen og sangen i det fri til guitar og blæser. Hvis muligt, medbring en klapstol. Efter gudstjenesten byder vi på en forfriskning.

Alle fra fjern og nær er hjertelig velkommen. Info: 86115345.

Friluftsgudstjeneste Pinsedag på engen... ... ved Østergårdsvej 14, Lee kl. 10.15


Fortælling

Pinseånden i Cornelius' hus

Jeg er Simon, garver i Joppe ved havet. Hele min familie, min slægt igennem mange århundreder, er trofaste jøder, gode folk. Jeg har fundet mig en plads i skyggen udenfor Cornelius hus for at skrive et brev til ypperstepræsten i Jerusalem. For Simon Peter og alle de andre disciple af Jesus fra Nazaret er ved at reformere jødedommen. Jeg har inviteret Simon Peter, han bor hos mig som gæst for en tid, for jeg må simpelthen finde ud af, hvad det er, han vil. Han er jo en retskaffen jøde – der siges om hans far, at han elskede toraen, og han havde orden på sin familie. Da Peter og hans bror blev disciple af Jesus, blev der et postyr. Man vidste ikke hvor det bar hen. Og det ved man heller ikke helt endnu. Men jeg må sige: jeg bliver grebet af hans lidenskab.

Her til morgen er jeg taget af sted sammen med ham, for romeren Cornelius ønskede at få besøg af Peter. Nu sidder vi her. Cornelius er en velanset mand, men alligevel er det modigt af Peter at tage imod invitationen, for vi plejer ikke at blande os med andre folkeslag og mennesker, der har en anden tro. Vores Gud er lys, vores Gud er menneskevenlig, dyre- og naturvenlig. Hør bare, hvordan gamle kong David plejede at synge:

Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk. Her er det store og vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr! Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; du giver dem, og de samler op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; du skjuler ansigtet, og de forfærdes, du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen; du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny.

Hør! det er vores Gud. Han er fredselskende, og det er vi også. Men de andre folkeslag omkring os har frygtindgydende guder. Aggressive. Hvad gør det ikke ved dem? De er nok også aggressive selv. Og de fører et helt andet liv end os. Vi har altid syntes – de fleste af os i hvert fald, at det var bedst at være adskilt. Og ind imellem ønsker vi faktisk, at de slet ikke var der.

Gid synderne må udryddes fra jorden,
og de ugudelige ikke længere være til!

Sådan slutter David sin den smukke sang. Ikke just charmerende! Det river i mig. Er det et godt ønske?

Det der sker omkring mig lige nu her i Cornelius’ hus, gør mig virkelig i tvivl. For Peter har fortalt hele historien om Jesus, og det der sker her, er forskrækkende. For ganske almindelige romere, hedninger, taler om min tro på en sådan ny og god måde, og så begejstret, at selv jeg, garvet i faget, mister mund og mæle og bliver nysgerrig.

Det må jo være Ånden, der er kommet over dem – det vi altid taler om der skal ske. For jeg bliver faktisk rørt, når de snakker. Og der er ting, jeg forstår bedre, når jeg lytter til dem.

De taler om rigdom i forskellighed. Det, som vi altid har drømt om, når vi har siddet rundt omkring som fremmede, men som vi aldrig rigtig tude, for vi var bange for at miste det, der har værdi for os. Sådan har vi ofte siddet i mørke med vores angst…..

Men som de taler… det kan kun være vores Gud… det kan kun være Guds Ånd, der har grebet dem. Tja, jeg kan næsten synes, at Guds Ånd gennem de fremmede her byder mit mørke op til dans. Min angst for dem. Det har vi ikke lige oplevet sådan i vores folk. Men en Gud, der overrasker – det ligner ham!

Nu vil jeg gå tilbage til mit garveri ved vandet, sidde og se hen over vandet, tage det roligt, og tænke lidt over det hele. Hvis Cornelius kommer og sætter sig her ved siden af mig i sandet, så bliver jeg virkelig forbavset!! Det kunne interessere mig at snakke lidt mere med ham…..

Og om jeg sender brevet til ypperstepræsten i Jerusalem, ved jeg ikke endnu. For det virker til, at der er en bevægelse i gang, der alligevel ikke er til at stoppe.

/ele   

cookie information